Freja
Vi har designet Freja til at skabe perfekte rammer for en familie på 2 voksne og 2 børn
Husets lofter følger tagets hældning, hvilket giver en behagelig følelse af rum, især i husets hjerte, det store køkken/alrum, som er i åben forbindelse med hall'en og stuen. Dette giver fantastiske indretnings-muligheder. Rummet har et dejligt lysindfald, især fra det store vindues-parti mod syd.
Fra køkken/alrummet er der adgang til 3 store værelser, som byder på et utal af anvendelsesmuligheder. De er ideelle som børne/teenage værelser, kontor, gæsteværelse, fitnessrum, hobbyrum, erhverv mm. Værelsernes høje oplukkelige vinduer giver lys samt en naturlig flydende overgang mellem inde og ude.
Huset indeholder 2 store badeværelser, det ene med adgang fra hall'en og det andet med adgang fra husets store soveværelse.
Huset er udstyret med et 6kW solcelleanlæg. Anlægget består af 30 stk. sorte Mono-Krystallin cellepaneler med sort aluminiumsramme og 2 stk. vekselrettere. Panelernes areal udgør 38 m2 og er placeret på husets sydlige tagflade.
Husets indeklima styres af et gennemprøvet varmegenvindingsaggregat med kombineret varme-, ventilations- og varmtvandsproduktion.
Husets størrelse er 153 m2


